Herre Kristus! Jeg bliver fuldstændig vanvittig af det her kaos der hersker i mit liv! Har nonstop i en måned været på kanten af alting, og det stopper simpelthen ikke!
Havde en rar samtale med min psyk, lige indtil hun blev bekymret over mine blodprøver, som viste at jeg havde for højt levertal og for lavt calcium indhold. Hun bad mig søge læge. Juhu.
Jeg har helt med vilje ikke googlet symptomer eller nærmet mig netdoktor.dk, jeg venter tålmodigt til i morgen hvor jeg skal ned til lægen og påbegynde undersøgelser. Alligevel; YES! Det tager vi sgu bare med!
Økonomien, som overskriften indikerer, hænger i den tyndeste tråd ever! Vi har været så meget på nummigøjsen, at vi umuligt har kunnet tilgodese min hormonsygdom, og menuen har stået på billig-mad ala færdigretter, nudler, toast osv. Alt sammen noget der absolut giver mig bøvl! Efter tre uger med denne kost, sank jeg sammen og kunne ikke klare det mere! Nu skal jeg simpelthen have noget ordentligt mad!! Er begyndt at spise æg igen (skal helst have meget fedt og protein, og så få kulhydrater som muligt), og har også fået spist noget af det kød vi havde i fryseren. Fx var der en aften hvor vi kun spiste stegt flæsk, fordi vi ikke havde råd til tilbehør. -Hvilket jo i bund og grund er fint for min hormonsygdom.
Min mor var forbi i dag, og afleverede en bærepose fyldt med madvarer. Det var så pænt af hende. Jeg fik både æg og bacon, majschips, fuldkornskiks, koldskål og kammerjunkere. Jeg fik også en mazarintærte, som jeg nok gemmer til næste gang mine niecer besøger mig, fordi lige nu og her skal jeg bestemt ikke have noget der gør dumt i maven. Jeg blev så glad for hendes gestus, det var sådan en sød ting at gøre.
Det var jo meningen, at vi skulle af med vores dyr til en flink gammel dame, men de sidste par ugers stress og undersøgelse af gældssituationen har gjort det klart at vi nok ikke kommer herfra indenfor et år, som vi ellers håbede. Tidshorisonten hedder lige nu 3-5 år, så nu kan vi sgu godt tillade os at beholde dem, synes jeg. Det var utroligt hårdt at skulle skrive og trække i land, har også tilbudt at dække eventuelle udgifter (EFTER den første i næste måned!) fordi jeg kan forestille mig at hun har glædet sig så meget. Men altså, kan man beholde sine dyr, så gør man det da!
I følge FaceBook blev beskeden fra mig af, læst i morges. Så hun har vished om det nu. Jeg kunne godt tænke mig noget respons, og har gået hele dagen og trippet ekstremt... føj hvor jeg hader at give triste beskeder!
Alt i alt; lort med lort på!
/Helle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar