Dybt suk! Man tror sgu man har fod på tingene, og så sidder man nede hos sin bankrådgiver og taber kæben. Javist, sommetider bør man nok forberede sig en lille smule, men altså..
Det viser sig tydeligvis, at for at banken vil låne en bare fem flade ører, skal man have et helt absurd højt rådighedsbeløb efter regninger hver måned. Jeg forstår egentlig godt princippet. Men, wow!
Jeg havde lige akkurat IKKE nok!
Det virker bare så fjollet.. at man sætter en standart for hvordan folk skal bruge deres penge, for hvor meget de bruger i dagligdagen på diverse ting. Jeg forstår godt at man har været nødt til at sætte nogen rammer, men det føles så fuldstændig åndssvagt at sidde nede i banken med sit budget, og have den indstilling at der bliver masser af penge til overs hver måned, og så siger ens bankrådgiver: "Det er jo dyrt at leve i Danmark.."
Javel.
Jeg må nu give hende ret; jeg har ikke altid selv været den mest fornuftige. Er det til tider stadig ikke, og er nok rigeligt spontan når jeg handler ind. Men det er sguda også fordi jeg kan tillade mig det! Jeg har jo de penge jeg ved jeg har, og jeg har aldrig været god til at spare hvis der ikke var en decideret ting jeg sparede op til. Så har jeg lidt ekstra penge ved hånden, så spiser jeg sgu god mad i den måned.
Uanset hvad, så mindede min moster mig om, at det nok var et tegn om at det ikke var skæbnen at det blev lige denne gang at vi flyttede. Så, jeg er blevet små-religiøs og har konkluderet at kharma nok har fingrene i mig, og at der nok kommer en anden gang.
Så.... jeg er her endnu.
/Helle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar