For helvede da også..

Jeg er så vant til at folk løber skrigende væk fra mig. Jeg er så vant til at jeg selv trækker stikket, fordi jeg føler jeg ikke kan være der for folk. Det sker konstant og hele tiden, jeg burde simpelthen bare stoppe NU med at møde nye mennesker. Eller, i det mindste burde jeg have udviklet en vis form for immunitet omkring hele den her situation...

Hvorfor gør det så stadig så ondt i hjertet? Det her ene menneske formåede simpelthen at give mig så stor en lyst til at ændre mig, at den fiasko der fulgte i kølvandet var så tung at bære på, og stadig er det. Jeg græder indvendig når jeg tænker på hende, og jeg savner hende så meget, at jeg er helt skræmt over det.

Jeg kan bare ikke... hun ville flere ting her i  livet, der indebar orden og struktur. Jeg er stik modsat. Jeg er alt for spontan og impulsiv, jeg kan ikke have faste aftaler hver uge/måned, jeg er for flyvsk til at putte mig selv ned i faste rammer og blive dér. Jeg kan ikke finde ud af at holde en kontinuerlig kontakt kørende, med daglige sms'er og vedligeholdelse af samtaler man havde for flere uger siden. Jeg kan ikke engang holde styr på mit eget rod indeni hovedet, jeg kan slet ikke huske at tjekke op på andres også.

Jeg skammer mig over at være som jeg er, -især når jeg brænder så inderligt for at hun skal være min veninde. Hun var sjov, skør og samtidig helt nede på jorden. Vi talte samme sprog.

Jeg indrømmer det igen og igen, og siger igen og igen at jeg burde have været ærlig fra start, og meldt ud overfor hende at jeg havde mine barrierer der gjorde mig til en lidt anderledes veninde. Jeg ville bare sååååå gerne være noget andet! Jeg tror egentlig at det primære problem her IKKE er hendes behov for fast struktur og faste aftaler, nej, problemet er 100% at jeg ikke fortalte hende hvordan tingene fungerede bedst for mig! Vi kunne måske være gået på kompromis. Hun kunne have sagt: "Jeg har tid hver onsdag" og jeg kunne have svaret: "Så snakkes vi ved om tirsdagen og ser om det passer!" ...bum! Nemmere kunne det ikke være! Men nej, Helle, din IDIOT.. du skulle absolut "Ja, ja, super!" og så trække dig mere og mere ind i dig selv.. fucking fucktard.

Hmf.. jeg kan jo godt mærke at jeg kører i ring lige nu. Det nytter ikke noget, det er overstået.. men for pokker, hvor jeg savner hende..

/Helle