Alt kan vendes!

Kender I det der med, at man bare vågner op om morgenen, og ens første udtryk er et kæmpe suk?
Kender I det med, at man står foran en kæmpe oprydning, som virker uoverskuelig bare man prøver at forestille sig hvor man skal starte?
Eller måske noget andet end oprydning, måske bare en udfordring i dagligdagen, som skal overståes, og man ved ikke hvordan man skal gå til den?
Kender I det, når ens fastlagte plan bliver ændret midt i det hele, og man et kort sekund mister pusten?

JEG kender det, -virkelig meget!

Sidst jeg var hos min psyk snakkede vi om "negative symptomer" vs. "positive symptomer". Disse begreber er umiddelbart ikke hvad man tror, men så snart man forstår udtrykkene, giver de rammende meget mening.
Første gang jeg hørte det, tænkte jeg på at positive symptomer, måtte være når man opnåede fremskridt i sin sygdom. Men nej..

Hvis jeg skulle omdøbe de her to begreber, skulle de i stedet hedde:

Positive symptomer = produktive symptomer
Negative symptomer = inadvendte symptomer

Fordi den virkelig mening bag positive symptomer, er ting som:
At høre stemmer
At hallucinere
At være paranoid
At forestille sig absurde ting/vrangforestillinger
osv..

Altså, ting der er "aktive" indeni dig, ting der har en arbejdsom process og skyder "udad" mod verdenen.

De negative derimod... det er jo så selvsagt alt det der bare dvæler indeni dig, og ikke vil slippe dig. Det er, når du mangler det der gør dig til et aktivt levende menneske. Du bliver bare en hul skal, der ikke kan se fremad eller tilbage, og som ikke kan finde drivkraft til selv de mest simple ting. En ting som at gå i bad, eller vaske tøj, det kan virke som et bjerg at komme over.

Jeg har en smule af de positive symptomer. Der er ingen tvivl om, at jeg er paranoid og har visse vrangforestillinger. Men det klarer jeg mig fint med i dagligdagen.
Min psyk fortalte mig også, at det faktisk er de positive symptomer som medicinen hjælper på. De negative skal man selv lære at håndtere. Det er sgu lidt træls, men på den anden side, må jeg jo tage det som en udfordring. 

Det er nemlig uden tvivl de negative symptomer, som dominerer min hverdag.

MEN, jeg har fået et nyt mantra: "Det bliver godt når det er overstået!!"

Jeg var kommet ind i en træls periode efter alt det her med mislykket flytning. Humøret var i bund og overskuddet var forsvundet. Lejligheden har lignet en slagsmark i flere uger, og jeg var nødt til at grave noget overskud frem.

Uanset hvor meget K støtter mig og hjælper mig i dagligdagen, så er han ikke just nogen hvid tornado når det kommer til rengøring. Jovist, han er skam rimelig effektiv, men der er år imellem at han får lyst til at gøre rent. Jeg har somend ikke noget imod det, fordi det fjerner unægteligt lidt press fra mig af, at han godt kan klare lidt støv og snavs. Fordi det er utroligt svært for mig, at holde tingene ordentlig rene.

Vi nåede et punkt herhjemme, hvor lejligheden var så ulidelig, at vi simpelthen måtte gøre noget. Jeg forsøgte at gentage mit mantra igen og igen i hovedet, og kæmpede mig langsomt igennem oprydning og rengøring. Det blev jo ikke sterilt, men det blev udholdeligt. -det er godt nok!

Efter lejligheden kom lidt på plads, fortsatte jeg med at bruge mit mantra. Fx når jeg skulle i bad, og ikke kunne rumme det (hvilket er underligt, for for 1 år siden gik jeg i bad 3 x ugentligt, og nu er jeg heldig hvis det er hver halvanden uge...), så hjælper det at tænke på hvor dejligt det bliver at være ren. Når jeg vågnede om morgenen, og hundene står og kigger mig dybt i øjnene med en gåtur for øje, så hjælper det også at tænke på, at det bare lige skal ordnes, så er det overstået.

Alt kan vendes, og jeg har fundet ud af den sidste måned, at hvis jeg fjerner mit fokus fra opvasken på køkkenbordet, og i stedet forestiller mig køkkenbordet når det ER ryddet, så får jeg en smule drive i kroppen, og tingene bliver nemmere gjort.

Rådet er hermed  givet videre, til andre der måske pt er på samme stadie som jeg.

Kan derefter afsløre, at jeg i dag både skal ned til centrum, på apoteket og en afsidet 7/11-tank for at hente pakke, og jeg glæder mig ikke! -Så håber at min mantra kan hjælpe mig igen i dag.
/Helle

Første dag på LCHF!

Du godeste, hvor er der mange ting man pludselig skal, når man opstarter livsstilsændring. Jeg har taget tilløb et par måneder, og forberedt mig mentalt på det, men det er jo slet ikke nok.

Jeg lider jo af PCOS, og i Oktober 2011 startede jeg op på KISS-kostplanen, som skulle være gavnligt for folk med min lidelse. Min lidelse af kostbetinget, -stortset. Den forsvinder ikke bare, men man kan mildne sine symptomer i ekstrem grad, hvis man spiser optimalt. KISS-kosten var dog direkte modbydelig. For helvede, jeg skulle veje og måle alting. Kunne ikke spise en skid uden at taste det ind og holde regnskab, jeg blev decideret deprimeret af alt den kontrol jeg skulle have! ÆV!

Jeg nåede kun at være på KISS i få måneder, førend jeg måtte erkende fallit. Derefter gik det helt af h.. til. Jeg havde tabt næsten 40 kg det forgangne år, og da kosten røg fløjten, kom kiloene krybende tilbage.

Efter at have taget 20 kg på igen, besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. LCHF-kosten var netop blevet godkendt og anbefalet til PCOS-piger, så jeg undersøgte det. En simpel forklaring på LCHF er, at det står for Low Carb High Fat, og i sig selv går ud på at man kraftigt begrænser ens kulhydratindtag og skruer op for fedtindtaget.

Har ryddet op i skabene i dag og skrevet til folk jeg kender om de vil overtage diverse madvarer. Kan simpelthen ikke have det liggende og friste! Har derudover bagt LCHF valnøddeboller og kernebrød. Nom nom. Det bliver sgu godt det her! Det skal det!
/Helle