I går lå jeg i min seng det meste af dagen, og kunne slet ikke se ud over den indre smerte jeg følte indeni. Jeg græd og græd, kunne slet ikke rumme alle de indtryk der bare var overalt, selv herinde i lejligheden.
Det eneste jeg kunne ligge og tænke på, og sige til mig selv var: "Det bliver bedre... du får det bedre.. det går over!" og jeg er rigtig glad for, at jeg har det bedre i dag.
Sådanne dage som i går, giver mig så meget at tænke på, og jeg er glad for at jeg stadig selv i gode perioder, værdsætter de små succeser og fejrer selv små fremskridt.
Jeg er endnu ikke startet op på ny medicin. Er til gengæld gået 25% ned i den medicin jeg allerede er på. Har ikke kunnet starte op på nyt, fordi mit hjerterytme pludselig var forlænget. Det var ikke så godt.
De sidste par uger, har jeg forsøgt at få det hele til at fungere. Passer på dyrene og får ordnet det meste, men jeg er bare så træt... jeg magter ikke særligt meget, og er mildest talt psykisk nedslidt.
/Helle
