I går fik jeg at vide, at en god bekendt af mig har afsluttet sit liv.
Jeg lærte hende at kende en del år siden, og snakkede i perioder meget med hende. Dog gled kontakten lidt ud i årenes løb, og det røg i baggrunden.
Allerede dengang oplevede jeg dog en kvinde i konflikt, en kvinde i sorg. En kvinde der kæmpede med en masse ting. Dog så jeg hende samtidig også som stærk på mange punkter, så jeg har aldrig tænkt at det var så ubærligt for hende. Stakkels kvinde :(
Da jeg fik at vide i går, at hun havde sagt farvel, var det først en følelse af chok der ramte mig, men pludselig begyndte tingene jo at give mening. Jeg vil ikke sige, at jeg retfærdiggør hendes ubærlige tilstand, for sådan bør ingen mennesker have det, men jeg forstår hendes behov for flugt og fred. At stoppe det.
Der er ingen tvivl om, at hun har båret på smerterne længe, og folk omkring hende har vidst det, men ikke kendt dybden af det.
Uanset hvad, påvirker det mig dybt, og jeg føler med de folk der stod hende nær, som nu oplever dette helt tæt på.
Jeg tror hun har fred nu. Det fortjener hun.
Tak for mange gode stunder og gode snakke, jeg håber at du er et bedre sted nu <3
søndag den 9. februar 2014
lørdag den 8. februar 2014
*CRASH*
Pyyyha! Jeg skrev jo lidt om at jeg var træt i går, men at det var på en behagelig og trods alt en "jeg-har-lavet-noget"-træthed.
Det gik bare helt galt i morges. Jeg vågnede bare og kunne med det samme mærke at verdenen var alt for stor! Jeg fik kæmpet mig ud med hundene, og turen var ganske simpelthen forfærdelig. Jeg vidste bare af bitter erfaring, at det ikke bare var morgentræthed.
Da jeg sad hjemme i min seng skulle jeg vende og dreje flere situationer. Jeg var jo egentlig ikke i dårligt humør som sådan, jeg var bare totalt crashed, mit filter var virkelig slidt ned af en hård uges indtryk. Jeg meldte derfor afbud til en ellers længe ventet og hyggelig begivenhed. ØV.
Jeg føler mig bare ikke rigtig klar til at presse mig selv. Jeg vil rigtig gerne udfordre mig selv, opnå succes og overvinde nogle grænser, så jeg langsomt kan komme tilbage i kampen igen og føle mig som en del af verdenen. Men der er bare stor forskel på at udfordre sig selv og på at presse sig selv. Jeg nøjes lige med udfordringer, -et stykke tid endnu.
Dagen i dag er derfor primært gået med afslapning, en masse bobbel-terapi (minimér indtryk!) og lidt afslappende musik der trods alt gjorde at jeg ikke sumpede helt hen. Så det gik jo det hele.
Det er meget fascinerende at være hovedperson i alle disse op- og nedture. Selvfølgelig er det ret træls til tider, men hvor er det inspirerende at jeg for hver gang jeg falder sammen, lærer lidt mere om mig selv. Jeg bliver bedre og bedre til at fornemme mine reaktioner, endda forudse dem.
Jeg er i hvert fald, trods asocialiteten i det, mægtig glad for at jeg traf beslutningen om at blive hjemme i dag. For jeg har det ærligt talt stadig rigtig skidt, og jeg tør slet ikke tænke på hvor skidt jeg ville have haft det, hvis jeg havde deltaget. Det er lidt svært at skulle skrive, men jeg er ret sikker på at det trods alt var den helt rigtige beslutning.
NU vil jeg slappe lidt yderligere af, nok især under dynen, hehe. Burde virkelig sove en del mere, så jeg kan få det sidste ud af kroppen.
/Helle
Det gik bare helt galt i morges. Jeg vågnede bare og kunne med det samme mærke at verdenen var alt for stor! Jeg fik kæmpet mig ud med hundene, og turen var ganske simpelthen forfærdelig. Jeg vidste bare af bitter erfaring, at det ikke bare var morgentræthed.
Da jeg sad hjemme i min seng skulle jeg vende og dreje flere situationer. Jeg var jo egentlig ikke i dårligt humør som sådan, jeg var bare totalt crashed, mit filter var virkelig slidt ned af en hård uges indtryk. Jeg meldte derfor afbud til en ellers længe ventet og hyggelig begivenhed. ØV.
Jeg føler mig bare ikke rigtig klar til at presse mig selv. Jeg vil rigtig gerne udfordre mig selv, opnå succes og overvinde nogle grænser, så jeg langsomt kan komme tilbage i kampen igen og føle mig som en del af verdenen. Men der er bare stor forskel på at udfordre sig selv og på at presse sig selv. Jeg nøjes lige med udfordringer, -et stykke tid endnu.
Dagen i dag er derfor primært gået med afslapning, en masse bobbel-terapi (minimér indtryk!) og lidt afslappende musik der trods alt gjorde at jeg ikke sumpede helt hen. Så det gik jo det hele.
Det er meget fascinerende at være hovedperson i alle disse op- og nedture. Selvfølgelig er det ret træls til tider, men hvor er det inspirerende at jeg for hver gang jeg falder sammen, lærer lidt mere om mig selv. Jeg bliver bedre og bedre til at fornemme mine reaktioner, endda forudse dem.
Jeg er i hvert fald, trods asocialiteten i det, mægtig glad for at jeg traf beslutningen om at blive hjemme i dag. For jeg har det ærligt talt stadig rigtig skidt, og jeg tør slet ikke tænke på hvor skidt jeg ville have haft det, hvis jeg havde deltaget. Det er lidt svært at skulle skrive, men jeg er ret sikker på at det trods alt var den helt rigtige beslutning.
NU vil jeg slappe lidt yderligere af, nok især under dynen, hehe. Burde virkelig sove en del mere, så jeg kan få det sidste ud af kroppen.
/Helle
fredag den 7. februar 2014
Blodprøver og te-vand?!
Hold da nu altså maule, hvor er jeg træt! Men på en alt for fed og skøn måde!
Læser man med på min blog må det da være et helvede med alle de halve situationer der aldrig bliver afsluttet. Så nu vil jeg lige runde sidste indlæg af.
Turen til lægen gik fint, jeg fik taget blodprøver, alt er tiptop. Yay! Jeg har derimod fået en seneskade i skulderen, af at sidde for meget ved computer, og VUPTI, så var det helt OK at jeg ikke har blogget så længe, hahah.
Nå, det gode humør smitter jo som sagt, og jeg smiler meget disse dage. Der er såmænd ikke sket noget særligt, men min mentale tilstand er ovenpå i helt ekstrem grad. I Marts skal jeg sættes yderligere ned i medicin, og jeg har startet en opsparing der skal gå til et diætistforløb, som jeg forhåbentligt kan starte inden sommer. K og jeg skal starte med at svømme, det er godt for så mange ting i kroppen, så det glæder vi os til.
Jeg har derudover haft en masse skønne oplevelser på det seneste. Den vildeste var en tur i Tante T i København. Normalt er jeg slet ikke til oplevelser med for mange indtryk, men dette var lige min stil. Dejlige dufte, rolige mennesker, en masse viden jeg kunne suge til mig, og en fantastisk brun papirspose fyldt med te-godteri som jeg kunne tage med mig hjem.
Jeg føler at der sker ting og sager, gode ting. Det føles så rart. Måske er det foråret der er på vej, eller også er det livet der står og banker på?
Selvom jeg er glad og smilende, så kræver det også sin energi at holde gang i så mange ting, så jeg sover meget og er ofte dødtræt. Det er bare det hele værd!
/Helle
Læser man med på min blog må det da være et helvede med alle de halve situationer der aldrig bliver afsluttet. Så nu vil jeg lige runde sidste indlæg af.
Turen til lægen gik fint, jeg fik taget blodprøver, alt er tiptop. Yay! Jeg har derimod fået en seneskade i skulderen, af at sidde for meget ved computer, og VUPTI, så var det helt OK at jeg ikke har blogget så længe, hahah.
Nå, det gode humør smitter jo som sagt, og jeg smiler meget disse dage. Der er såmænd ikke sket noget særligt, men min mentale tilstand er ovenpå i helt ekstrem grad. I Marts skal jeg sættes yderligere ned i medicin, og jeg har startet en opsparing der skal gå til et diætistforløb, som jeg forhåbentligt kan starte inden sommer. K og jeg skal starte med at svømme, det er godt for så mange ting i kroppen, så det glæder vi os til.
Jeg har derudover haft en masse skønne oplevelser på det seneste. Den vildeste var en tur i Tante T i København. Normalt er jeg slet ikke til oplevelser med for mange indtryk, men dette var lige min stil. Dejlige dufte, rolige mennesker, en masse viden jeg kunne suge til mig, og en fantastisk brun papirspose fyldt med te-godteri som jeg kunne tage med mig hjem.
Jeg føler at der sker ting og sager, gode ting. Det føles så rart. Måske er det foråret der er på vej, eller også er det livet der står og banker på?
Selvom jeg er glad og smilende, så kræver det også sin energi at holde gang i så mange ting, så jeg sover meget og er ofte dødtræt. Det er bare det hele værd!
/Helle
Abonner på:
Opslag (Atom)