Lige siden jeg var ganske ung, har jeg troet på det overnaturlige og det sårbare her i verdenen.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at der var mere mellem himmel og jord end øjet så, og jeg har altid været overbevist om at jeg selv mærkede det omkring mig.
Jeg fik helt lyst til at skrive dette blogindlæg, netop fordi jeg skrev i mit tidligere indlæg, at jeg var blevet små-religiøs. Da jeg havde postet det tænkte jeg: "Er jeg ikke altid det?!" ...og sørme om der ikke ½ time senere ringer den sødeste koreanske pige på, for at prædke om "Mother God".
Når man er en nysgerrig sjæl, lukker man ikke bare døren i hovedet på folk der kommer med nye synspunkter. Jeg har haft lange snakke med Jehovas Vidner, Scientology o.a. men er endnu ikke blevet overbevist om at kalde mig noget specielt endnu. Denne søde pige, Grace, spurgte om hun måtte stjæle tre minutter af min tid.
Trods hun var svær i engelsk, lavede hun en fremragende og rørende præsentation af flere bibelvers, der omhandlede Guds feminine modstykke. Fx "The wife of the Lamb" og "The Holy Spirit and his Bride", og tog spørgsmålet op omkring det, at vi ikke kun havde God Father, men også en God Mother.
Det var utroligt interessant, og hvis jeg ikke havde travlt med at rydde op i alt muligt inde i stuen, havde jeg bestemt snakket med hende længere tid endnu. Jeg sagde til hende, at hun var velkommen en anden gang, og jeg har bestemt tænkt mig at læse den folder hun gav mig.
Nogle vil måske mene, at det er tarveligt at vise interesse, hvis man ikke har oprigtige intentioner, men når man som jeg ikke rigtig kan finde mit ståsted, og samtidig har denne søgen efter "mere", så er det altid mægtigt interessant at høre om forskellige menneskers spirituelle værested. En ting jeg nemlig beundrer ved, religion er den ildhu og opofrelse folk har i livet. Det, der i andres øjne virker fanatisk og tåbeligt, ser i mine øjne ud som noget fantastisk, fordi folk har denne indre ro. "Mit liv er i Guds hænder".
Måske er det egentlig dét som jeg savner, -at kunne fralægge mig ansvaret fuldstændig. Uanset hvad, så har jeg endnu ikke kunnet hellige mig en religion. Trods bibelklub i Gymnasiet og en iver efter at lære om andre religioner, har jeg endnu ikke fundet mit ståsted på det religiøse punkt, og har efterhånden indset at jeg nok ikke finder det.
Jeg tror dog fuldt og fast på at der er "noget", og i realiteten burde det vel egentlig ikke være nødvendigt at presse sig selv ned i en kasse og sætte label på sig selv. Er det ikke nok, at jeg mærker min omverden? Behøver jeg også at have en forklaring på den?
/Helle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar