Urgh... det føles som evigheder siden jeg sidst har blogget. Jeg har flere gange villet, fundet siden frem, tænkt over indhold af blogindlæg. Dog flyder det ikke så nemt for tiden.
Jeg ved heller ikke hvor jeg skal starte eller slutte. Så mange ting fylder mit hovede.
Min "ignore"-knap er kommet på overarbejde. Meh. Jeg er bare nødt til at ignorerer mange tanker, følelser og behov, for efter jeg er gået ned i medicin føles alting meget stærkere. Små følelser som før var ubetydelige, er som eksplosioner i mit indre. Derfor har min ignore-knap været flittigt brugt.
Jeg vil forsøge at fortælle lidt om det der er sket.
Som nævnt i Oktober, gik jeg 25% ned i medicin. Selvom jeg ikke har været i plus på overskudskontoen, oplevede jeg overhovedet ingen bivirkninger. Ingen psykotiske symptomer eller tilbagefald. Derfor tog vi en chance.
Min psykiater frarådede at vi startede op på ny medicin her i vintermånederne, da ens humør ofte er meget påvirket af det omskiftelige vejr og mørket. ....men hun kunne da godt tænke sig at spørge om jeg ville forsøge en yderligere nedtrapning. Jeg sagde JA!
8. November gik jeg derfor ned på halv dosis af oprindelig. Det er derfor over 2 mdr siden nu, og der er stadig ingen tilbagefald eller psykotiske symptomer. Yay!
Dog er det hårdt. Det er virkelig hårdt at mærke alle ens følelser igen, men jeg VIL lære at håndtere det. Jeg VIL vænne mig til det. Jeg har levet sådan her de første 19 år af mit liv, jeg må simpelthen bare blive i det.
Jeg føler mig dog, som Bilbo Baggins udtrykte det, "som smør skrabet ud over for meget brød". Jeg er tyndslidt og føler mig opbrugt. Det er dog mig en uendelig glæde at jeg kan føle, mærke og fornemme alt dette, uden at få deciderede tilbagefald. Jeg vil nemlig rigtig gerne igen være menneske, med alt hvad det medbringer!
Nå, jeg kan mærke at jeg ikke kan skrive mere lige nu. Jeg håber at jeg snart kan genvinde min blog igen med fornyet styrke. Dog kæmper jeg meget med ømme fingre disse dage, så jeg kæmper med at skrive på computeren. Det må være nok for nu.
/Helle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar