torsdag den 23. januar 2014

Neglelak og passioner!

Ååååh jeg eeelsker neglelak! Jeg har en 1½ meter lang hylde hængene i stuen med mine babyer, i dobbeltlag! Eller hvad det nu hedder når de står i to rækkker på hylden.

Jeg sad lige her ved computeren og stirrede hen på hylden. Kiggede så ned på mine negle, der bærer tydeligt præg af den sidste uges heftige hurlemhej. Jeg har simpelthen blokeret tanken om neglelak totalt, og har nu fundet mig selv med negle der ligner lort. Min neglelak er flygtet! I flager! Og har efterladt sølle efterladenskaber der vidner om en storhedstid der gik i forfald med et brag. Bah... det er synd for Orly Pink Pixel at blive sat i så dårligt et lys. En så smuk neglelak burde altid vises som det den er, -gudesmuk!

Jeg vil ikke tale en masse om mærker, farver og typer. Dog vil jeg gerne tale lidt om det der med at have en hobby.

Det er så skægt, at mennesket kan fascineres af de små ting. Jeg ved ikke om jeg har snakket om det før, men jeg er sygeligt vild med entusiasme. Det er ren humørporno! Folk der oser langt væk af entusiasme, kan betage mig så meget at jeg står som en død fisk og labber ALT i mig som der fortælles om. Men nej... ofte forstår jeg det ikke, ofte har jeg glemt detaljerne om aftenen, og ofte hører jeg slet ikke efter i så stor en grad som jeg burde. Argh, men at se mennesker på den måde, det giver mig bare lyst til at ruske i dem og bede dem fortsætte! MERE, TAK!

Min storebror gik i skole med en fantastisk fyr på Gymnasiet. Jeg fandt senere ud af, at min daværende kæreste havde gået i folkeskole med ham endda. Det gav mig pludselig to mægtig gode grunde til at "connecte" med ham. Jeg var vidst lidt forelsket i ham *flov*, men nu hvor jeg ser tilbage, var det ikke fordi han som personlighed i sig selv interesserede mig. Vi var aldrig blevet et velfungerende par. Men den passion.... den evindelige passion han udstrålede, hans engagement, hans entusiastiske væsen og hans enorme behov for at indleve andre mennesker i hans verden... åååååh... jeg har stået i timevis i sneen, når jeg mødte ham under en hunde-luftetur, og hørt ham tale om fysik og naturlove, matematik og indviklede udregninger.. for helvede hvor var det fedt! Jeg var totalt høj hver gang, når jeg gik derfra!

Jeg har faktisk, ved nærmere eftertanke haft en del små crush på den slags mennesker. Min latinlærer i gymnasiet var samme type menneske. Fyldt op af kærlighed og passion for sit fag. Jeg husker en dag hvor jeg spurgte ham, om han havde andre hobbyer end at studere latin, hvortil han svarede: "Det skulle da lige være når jeg studerer det græske sprog!" og kastede sig ud i en længere monolog... han var ret lækker.

Hvordan bringer neglelak mig hen til dette? Jo! Neglelak er en af mine passioner! Jeg har talt meget om mine dyr, men neglelak er også en kæmpe passion. Jeg snakker ikke om det uafbrudt, men spørger min familie ind til det, er jeg (indrømmet) nok lidt svær at stoppe igen. Når de spørger hvor mange lakker jeg har, og svarer: "mellem 100 og 150" ser de med store øjne på mig og ser imponerede ud, mens at jeg indeni tænker: "DET ER BARE FOR LIDT!!!" hahaha.

Jeg ved godt, at det ikke er alle folk der er som mig, og synes entusiasme og passioner er dybt fascinerende, men jeg håber at jeg aldrig løber tør for passion omkring mig. I need it! Hvis jeg ikke selv oplever det, så elsker jeg bare, at så mange af mine venner og veninder, både de tætte og de bekendte, har så mange interesser og hobbyer, som jeg kan sidde og lytte til eller iagtage.

Passion er en dyb drivkraft. Jeg tror på, at de lykkeligste mennesker er dem der udlever deres passioner. Der er selvfølgelig nogle passioner der er knap så berigende for samfundet, men i bund og grund (med nogle undtagelser naturligvis) ville jeg gerne se flere mennesker der turde mærke lidt efter deres passioner. Finde grobund for deres egen lille indre fanklub, grave en masse entusiasme frem og opbygge evnen til at engagere sig totalt i noget. Jeg tror det er gavnligt for sjælen.

...medmindre man er pædofil eller seriemorder. Sådan slutter man et positivt og dybfølt indlæg af på den mest nederen måde, bum.

/Helle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar