Jeg har startet en lavine. Pyha.
Min moder-åbenbaring har sparket gang i en snebold, der allerede har trillet sig stor som et hus. Dog er det da ikke det værste der kunne ske.
Det fik mig til at tænke på hvor ofte og nemt jeg bliver besat. Ofte er det ganske kortvarigt, og aldrig før har det været et inderligt kald, som nu, men blot en interesse der har været populær i min hverdag et par uger.
...og hvor har besættelsen mange ansigter! Det har jo været alt fra blomstersorter til seriemordere som jeg har svælget mig i. *dybt suk*
Jeg mistænker lidt at det er en form for aktivering af mit sløve sind, der eksploderer i en ugelang stimulering af hjernen, med dyb koncentration og opslugende læsning.
Jeg kan sjældent holde foredrag efter en sådan besættelse, men der er altid de der små ligegyldige fakta som har sneget sig ind på harddisken og som dukker op længe senere i en helt anden sammenhæng. Det er bare så fedt og fascinerende!
Den eneste nævneværdige forskel fra denne lavine og mine andre små besættelser er, at jeg har besluttet mig for at holde kortene lidt tæt ind til kroppen denne gang. Altså, folk må da gerne vide at jeg er begyndt at ændre mit liv til fordel for livet som mor, men jeg vil helst ikke have hele familien med ind i konsultationen på fertilitetsklinikken. Det ved jeg allerede nu. Rejsens op- og nedture må være forbeholdt de allernærmeste, og når man så en gang er stensikker og er svulmet op over det hele og intet kan skjule, så kan man begynde at flashe strækmærker og billeder af måltidssammensætninger som får selv Mr. Creosote til at takke nej!
Jeg glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar