Kender I det, når man leder efter noget. Man har egentlig en idé om, at hvis man finder der, så kan man ikke bruge det til noget, men tanken om at stå med det i hænderne igen.. uuuuuuh!
Sådan har jeg tit haft det, og ofte har jeg haft ret i, at da jeg fx endelig fandt min yndlingsbluse fra sommeren 2005, var den jo en million numre for lille. ÆV! Men samtidig, -det sus man får lige når gensynsglæden rammer ens sind. Weehaa, det er narjs!
Sagen er den, at jeg jo er en gal læsehest. Når man er hjemmegående og gerne stadig vil opleve noget, så er bøgernes univers en udemærket måde at flygte lidt fra den triste og grå virkelighed. Jeg kan enormt godt lide bøger der er skrevet i "Jeg-form", fordi det giver mig et helt specielt og voldsomt boost af, at JEG rent faktisk lever indeni en person der duer til noget, -sålænge mine øjne befinder sig på bogsiderne.
Nå, men altså. Jeg har virkelig altid elsket at læse. Engang skrev jeg også meget, og ville være forfatter. Men det var som om at i takt med at min psyke krakelerede mere og mere, så forsvandt mit drive for at skrive. Læselysten har dog holdt ved, -heldigvis.
I folkeskolen læste vi jo en masse bøger i dansktimerne. Normalen var, at vi fik stukket en bog i hånden, og så farede jeg hjem på værelset og læste til jeg løb tør for sider. Så jeg var altid færdig længe før de andre, og var vist lidt kæphøj og arrogant når vi gennemgik bøgerne til timerne. Suk.
Der var nogle bøger der fangede mig mere end andre. Kaskelotternes Sang er stadig en af mine yndlingsbøger. Den rørte mig SÅ dybt dengang, og kan stadig gøre tricket i dag.
En speciel bog kunne jeg kun huske brudstykker af, men jeg vidste bare, at den havde gjort dybt indtryk på mig. Jeg huskede bare ikke titlen eller noget, MEN:
I DAG FANDT JEG DEN!
Jeg gik simpelthen ind på www.bog.nu og søgte på "cyberspace" under ungdomsbøger og vupti! På en af søgeresultaterne var der ganske vist en forside der så bekendt ud.
Det var Psykocyber af Sally Altschuler. Den er virkelig god! Men desværre, som jeg egentlig havde forventet, så er den fuldstændig umulig at opdrive. Så da gensynsglæden var dampet af mit følelsesregister, sad jeg med den vildeste ØV-følelse.
Den ØV-følelse vil jeg nu bruge til at søge videre på bøger fra min tidlige ungdom, og evt. tage mig mod til at besøge nogle aktikvarier (hedder det ikke det?) inde i KBH en dag. Det kunne da være en super god idé, og en god træning i at komme lidt ud. YES!
/Helle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar