I går fik jeg at vide, at en god bekendt af mig har afsluttet sit liv.
Jeg lærte hende at kende en del år siden, og snakkede i perioder meget med hende. Dog gled kontakten lidt ud i årenes løb, og det røg i baggrunden.
Allerede dengang oplevede jeg dog en kvinde i konflikt, en kvinde i sorg. En kvinde der kæmpede med en masse ting. Dog så jeg hende samtidig også som stærk på mange punkter, så jeg har aldrig tænkt at det var så ubærligt for hende. Stakkels kvinde :(
Da jeg fik at vide i går, at hun havde sagt farvel, var det først en følelse af chok der ramte mig, men pludselig begyndte tingene jo at give mening. Jeg vil ikke sige, at jeg retfærdiggør hendes ubærlige tilstand, for sådan bør ingen mennesker have det, men jeg forstår hendes behov for flugt og fred. At stoppe det.
Der er ingen tvivl om, at hun har båret på smerterne længe, og folk omkring hende har vidst det, men ikke kendt dybden af det.
Uanset hvad, påvirker det mig dybt, og jeg føler med de folk der stod hende nær, som nu oplever dette helt tæt på.
Jeg tror hun har fred nu. Det fortjener hun.
Tak for mange gode stunder og gode snakke, jeg håber at du er et bedre sted nu <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar